Alle slider deres møbler forskelligt. Derfor skal du være opmærksom på, hvordan du bruger og placerer dine møbler.
Har du børn? Mange gæster? Husdyr? Ja, så vil dine møbler slides hurtigere. Derfor rådgiver vi om møbelpleje.
Vær opmærksom på, at alle møbler påvirkes af sollys. Beskyt derfor altid dine møbler mod direkte sollys.
Når dine møblerne bruges, kommer kroppen i tæt kontakt med betrækket og sved påvirker dermed læder og stof. Sørg derfor altid for en jævnlig og grundig rengøring af møblerne. Det forlænger deres levetid betydeligt.
Brug altid demineraliseret vand frem for vand fra vandhanen til pletrensning, afvaskning og evt. behandlinger – det forhindrer kalkpletter at sætte mærker på dit møbel.
Spiser du ved sofabordet? Så vær opmærksom på, at både læder og stof over tid nedbrydes af fedt fra mad. Vælg evt. et betræk med stor slidstyrke.
Mange møbler er forsynet med vedligeholdelsesanvisning eller brugsanvisning. Det er vigtigt, at den følges, hvis garantien skal gælde.
Nede i vores butik står vi klar til at rådgive dig om møbelpleje, så tøv endelig ikke med at spørge og/eller kigge forbi til en snak om, hvordan vi bedst får dine møbler til at holde (og være pæne og velplejede) længst muligt. Kontaktoplysninger finder du nederst på denne side eller under kontakt.
Find os på de sociale medier